Hvordan fungerer det?

Mave

Du kan sammensætte dit forløb nøjagtigt som du har lyst til – helt som det virker rigtigt for dig.

Jeg er lige nu ved at lægge sidste hånd på en side der fortæller dig om, hvad jeg helt nøjagtigt kan tilbyde dig. Inden du siger ja til at have mig med som doula, har vi altid et helt uforpligtende møde, hvor vi ser hinanden an og mærker, om vi har en god kemi.

Før fødslen:
Vi vil ses herefter mindst to gange inden fødslen. Vi taler om din graviditet indtil nu og hvordan du har det, hvordan du ser på den forestående fødsel og hvilke tanker du har gjort dig om den. Vi taler om de forandringer, du oplever i kroppen. Vi gennemgår det fysiske i fødslen, hvad der sker i kroppen og hvordan det – måske – påvirker dig. Vi kan tale om smertelindring og dine muligheder under fødslen. Jeg giver dig gode råd til at afhjælpe evt. graviditetsgener, jeg kan vejlede dig omkring vejrtrækning og fokus gennem meditationsøvelser, og vi kan tale om fysiske øvelser du kan lave op til fødslen. Herudover taler vi om de forventninger I har til fødslen og om livet som familie.

Du kan tilvælge afslappende eller smertelindrende massager i det omfang, du har lyst til det. Det er godt for dig og dit ufødte barn at du får massage. Det frigør oxytocin og lindrer fysisk og mentalt.

I måneden omkring den forventede termin (ex. 2 uger før til 2 uger efter) vil jeg stå til din rådighed pr. mail og telefon 24/7, hvis du har brug for min hjælp.

Under fødslen:
Jeg er der for dig og din evt. partner under hele fødslen, hvad enten den varer 3 eller 48 timer.

Jeg kan vejlede dig i forskellige fødestillinger og vejrtrækning, og jeg kan støtte og opmuntre dig/jer. Jeg kan give dig ve-stimulerende og smertelindrende akupressur under hele fødslen, og kan hjælpe dig med at få et beroligende fodbad eller hvad du måtte have behov for. Jeg er jeres bindeled og jeres “tolk” ift jordemoderen. Jeg vil altid kunne hjælpe med at formidle det, der sker og det, de vælger at gøre, eller hvis I ikke selv føler, I er med, bliver hørt eller forstået.

Jeg er der også lige efter fødslen som støtte og hjælp i den tid, du har brug for det. Hvis du ønsker at amme dit barn, kan jeg hjælpe dig med at skabe roen til en god start. Jeg kan hjælpe dig med at få lidt mad, tage et bad, tage billeder osv. og jeg forlader jer først, når der er ro for jer.

Efter fødsel:
De første uger efter fødslen er skrøbelige. Alle nybagte familier er sårbare og skrøbelige, og verden kan synes uoverskuelig.

Når du kommer hjem, er jeg der også i det omfang, du aftaler det med mig. Måske har du brug for, at vi taler dit fødselsforløb igennem – en fødsel er altid en meget intens oplevelse, hvad enten den er kort eller lang. Måske har du bare brug for en skulder at læne dig op ad, eller måske har du brug for at holde ro omkring amningen. Måske har du bare brug for at jeg tager en kage og en kande the med, og at vi snakker om alt og ingenting.

Planlæg dit forløb nøjagtigt, som det passer dig. Se på siden Forløb (som netop nu er under opbygning).